VENNER FOR LIVET

Tillad mig at introducere dig for endnu et projekt af stor betydning. Denne gang drejer det sig om at hjælpe nogle af de mange mennesker, der kæmper med ensomhed. Projektet har jeg kaldt ”Venner for livet”, og mine midler er en bog med titlen “Sådan får du venner for livet” samt en badge og et bordkort, der begge inviterer til samtale. 

Mht. badgen er du velkommen til selv at fremstille den. Printfilen hertil finder du på bjælken ovenfor, og som trykker kan jeg anbefale www.sun-print.dk. De har allerede filen.

Samtalekortet skal du selv printe, og denne printfil finder du ligeledes ovenfor.

Og bogen kan du søge på nettet eller hos din boghandler. Den findes både som både papir- og e-bog.

Badgen er 7,5 centimeter i diameter, og samtalekortets bagside er prydet med disse syv råd til en god samtale:

  1. Vælg et samtaleemne, der er relevant, interessant, underholdende eller bevægende for jer alle.
  2. Lyt mindst lige så meget, som I taler.
  3. Undgå lange enetaler.
  4. Acceptér hinandens synspunkter, holdninger og smag.
  5. Undlad at afbryde hinanden.
  6. Undgå ligegyldige detaljer og alment kendt viden.
  7. Læs eventuelt bogen “Dig vil jeg gerne tale med”.

Opmærksomhedstyveri

Men hvad nytter det alt sammen, hvis den gode samtale konstant skal konkurrere med vor tids mest professionelle opmærksomhedstyv: den allestedsnærværende smartphone?  Den kan om nogen eller noget spolere en god samtale, og derfor har jeg lavet et særligt bordkort rettet mod dén alene, og printfilen til dette kort kan du ligeledes downloade fra denne side. Du finder det sammen med førnævnte bordkort.

Tusind tak for din opmærksomhed og god fornøjelse med resten af siden.

De bedste hilsener fra Torben Madsen