Tillad mig at bruge et par minutter af din kostbare tid, inden du scroller ned på denne side. Det drejer sig nemlig om noget så vigtigt som bevarelse af den gode, gamle ansigt-til-ansigt-samtale. Den, som vi praktiserede dagligt, indtil smartphonen og de sociale medier dukkede op. Den, der ledsages af et levende og uddybende kropssprog. Ja den, der kan føre til rigtige venskaber (og mindre ensomhed) frem for SoMe-venner, man dårligt kender navnene på.
Dén samtale har jeg vovet at skrive en bog om, og bogen har jeg givet titlen: ”Dig vil jeg gerne tale med”. Det er nemlig den respons, jeg altid oplever, når jeg følger bogens anbefalinger. MEN skal bogen påvirke vores samtalekultur, bør den helt sikkert læses af langt flere, end der er bogkøbere til. Derfor har jeg valgt at tilbyde en e-udgave af bogen ganske gratis, og dén kan hentes som pdf-fil på linket herunder. Du er med andre ord kun et klik fra selv at kunne se hvilke anbefalinger, der formentlig kan genskabe den gode, gamle samtalekultur. Og hvis du tillige deler dette link (på SoMe), er du tillige med til at bevare den levende samtale i vores digitale tidsalder – og det er jeg dig taknemlig for!
OBS: Foretrækker du bogen i en papirudgave frem for en e-bog, er det også muligt, men den koster. Blot spørg hos din boghandler eller søg den på nettet.
De bedste hilsener fra Torben Madsen
– Og så er du velkommen til at scrolle ned…