Velkommen til OSEA

OSEA* er et af de mange små forlag, som er startet af forfattere, der ikke tager et ”nej” for et ”nej” – især ikke, når det kommer fra et af de få store forlag.

For mit eget vedkommende fik jeg nej’et til en kriminalroman tilbage i 1980’erne – og heldigvis. For uden det “nej” havde jeg aldrig fået glæden af at være med i hele processen fra bog-idé til bogbutikkernes hylder. Jeg havde formentlig heller aldrig fået interesse for billedsiden, herunder billedmanipulationer.

Denne utroligt spændende  proces har jeg foreløbigt været en del af for de 10 udgivelser, du kan se herunder, og nr. 11 er vel undervejs. Endvidere er det blevet til adskillige billeder, blandt andet dem, som du kan se under punktet “Fra dyrenes verden”.

Med hensyn til mine forudsætninger for at skrive og udgive bøger er de ikke helt almindelige – hvis den slags ellers findes.

Min erhvervskarriere begyndte som teknisk assistent på en arkitekttegnestue. To år senere fortsatte den som sælger af blandt andet bøger og forsikringer, og i 1981 bestod jeg den juridiske kandidateksamen ved Århus Universitet. Derpå fulgte en meget kort periode som advokatfuldmægtig i Odense, og siden 1987 har jeg haft egen klinik med speciale i psykoterapi og hypnose.

Skulle du få brug for eller lyst til at kontakte mig, kan du vælge mellem følgende:

Brevpost: Forlaget OSEA, Pjentedamsgade 7 B, 5000 Odense C.

E-mail: Postmaster@osea.dk

Telefon: 66 11 02 11

De bedste hilsener

Torben Madsen

* Jeg er ofte blevet spurgt om meningen med de fire bogstaver i OSEA, og svaret er meget enkelt: De er alene valgt ud fra et grafisk hensyn.

Billedet herunder viser en af de mange spændende facetter ved at markedsføre bøger. I dette tilfælde valgte jeg at klistre alle sider af et bind om bylivet i Odense op i en tom butik i Kongensgade. Dét var svært at overse, og vinduerne lånte jeg ganske gratis af ejeren, Karsten Bill Rasmussen. 

Please follow and like us:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *